En blazer til herre kommer med en række fordele. Ikke nok med at du ser stilfuld og elegant ud med en blazer på, så kan du skabe mange forskellige outfits med sådan en. En blazer bruges typisk til formelle begivenheder og events. Men en blazer kan styles alt efter, hvor formel en begivenhed du skal til.
Det helt klassiske look med en blazer
For at få det helt klassiske look med en blazer skal du have bukser på, der matcher blazeren. Under blazeren skal du have en typisk hvid skjorte på og et slips, der komplementerer blazerens farve. Slipset skal være i en neutral farve, da det ikke er et godt valg med et farverigt slips til en blazer. Til dette outfit bør du vælge et par flotte brune eller sorte herresko med snørebånd. Med dette outfit kan du tage til fest eller på et arbejde, hvor der kræves jakkesæt.
Et mere afslappet outfit med en blazer
Er begivenheden, du skal til, mere afslappet, eller kræver kontoret ikke, at du skal have slips på? Så kan du sagtens skabe et mere afslappet outfit med en blazer. Du kan vælge at tage slipset af og ellers holde dig til det klassiske look med en blazer. Men du kan også tage en bluse med rullekrave på under blazeren i stedet.
Få et mere dagligdags udtryk med en blazer
En blazer kan helt bestemt også bruges således, at den får et mere dagligdags udtryk. Hvis du eksempelvis tager en hvid t-shirt på under blazeren og et par jeans, får du et meget mere afslappet udtryk. Tilfører du ydermere et par smarte støvler, er du klar til at tage i byen med gutterne.