Er du vild med ure, så har du helt sikkert hørt om de populære Omega ure, som enhver ur entusiast vil elske at eje.
Historien om Omega
Omega blev grundlagt i Schweiz tilbage i 1848 af den kun 23-årige Louis Brandt. Delene til sine lommeure fik han fra lokale håndværkere, og sammensatte dem efterfølgende på sit eget værksted. Hans største marked lå i England, og fra England blev urene solgt videre til Skandinavien.
I 1877 blev Louis Brandts søn, Louis-Paul, en del af firmaet, og da Louis Brandt døde i 1879, gjorde Louis-Paul sin bror César til partner i virksomheden. De så hurtigt, at væksten var stigende, og de uregelmæssige leverancer fra lokale håndværkere ikke var tilstrækkeligt for et firma med så store ambitioner som Omega.
De begyndte derfor selv at producere alle delene, og fik på den måde kontrol over produktionen og kvaliteten.
I 1880 købte brødrene en bygning i Biel, og derved opstod Omegas hovedkontor, hvor Omega stadig har hovedsæde den dag i dag.
Omega Speedmaster
Omega Speedmaster ændrede i 1957 urenes design og funktioner med 3 indbyggede ure, der viste minutter, timer og sekunder.
Den store viser, viser stopuret og gør ved hjælp af tachymeteret muligt at aflæse hastighed. Uret er inspireret af urene, som man dengang så i italienske racerbiler.
Omega Speedmaster har siden 1957 fået tilnavnet ”The Moon Watch”. Dette skyldes, at Buzz Aldrin bar et eksemplar af dette ur på den første månelanding i 1969. Siden da har flere astronauter brugt uret til rumrejser.
Omegas ure er certificeret og godkendt af NASA til brug under rumforskning.